Vagt fra SAFECPH i jakkesæt

En vagt fra SAFECPH er et kvalitetssikkert valg

SAFECPH vagt – vores mange års erfaring indenfor politiet og Forsvaret har medvirket til, at SAFECPH er et kvalitetssikkert valg, når det kommer til levering af vagt- og sikkerhedsydelser. Vi ønsker at differentiere os fra vores konkurrenter ved at stille større krav til vores medarbejdere og dermed opnå de bedste resultater. Vi udvælger derfor kun dem, som kan repræsentere vores ansigt hensigtsmæssigt udadtil. På den måde er service, kvalitet og sikkerhed, men også ordentlighed og korrekt opførsel, i højsædet.

Vagter med baggrund i politiet og Forsvaret

Vi trækker på mange års erfaring fra blandt andet Forsvaret og politiet. Størstedelen af vores medarbejdere er desuden uddannet i netop politiet eller Forsvaret. Det er vores erfaring, at en vagt med denne baggrund har den helt rigtige grundstamme af forståelse for disciplin, ordentlighed og korrekt sprogbrug samtidig med, at han besidder de rette forudsætninger for at kunne levere professionel service i overensstemmelse med aftalen hos kunden.

For at fastholde vores service og kvalitet, bruger vi meget energi på fortsat at efteruddanne og videreudvikle vores medarbejdere. Vi følger udviklingen på markedet, så vi altid står opdateret og skarpt på de nyeste tiltag inden for vagt & sikkerhedsbranchen. Vores vagter har ét formål – at yde den bedste service af højeste kvalitet, uanset opgavens omfang.

Hvad kan en vagt ?

Vi løser en række opgaver – alt fra butiksvagt, byggepladsvagt, runderings vagt samt receptionsvagt – og meget mere.
Men det som binder det hele sammen, er vores fokus på service og kvalitet samt vores ønsker om at gøre en forskel for dig som kunde.
SAFECPH har ikke noget ønske om at være den største vagt leverandør i Danmark, men vi vil være den bedste.

Læs desuden om SAFECPHs sikkerhedsværter

Mange af vores kunder har en profil, hvor der kræves sikkerhedspersonale med en mere diskret og eksklusiv fremtoning til at tage imod deres gæster, sørge for effektiv indgangskontrol og opretholde orden. En sikkerhedsvært fra SAFECPH fremstår præsentabel og velklædt i uniform, jakkesæt eller andet afhængigt af vores kunders ønske. Vi tilbyder sikkerhedsværter til bl.a. ekslusive butikker, events og cocktailbarer. Læs mere om vores sikkerhedsværter her.