Vicepolitikommisær bliver ny sikkerhedschef i SAFECPH

Peter Marcussen byder nu sin far, Jan Haller Marcussen, velkommen ombord på SAFECPH, hvor han skal stå for ledelsen af bl.a. rådgivningen.

Efter 30 år hos Københavns Politi, samt de seneste mange år som fungerende vicepolitikommissær, er Jan Haller Marcussen pr. 1. januar 2017 ansat som sikkerhedschef i SAFECPH.

Jan Haller Marcussen startede sin professionelle karriere som helt ung betjent hos Københavns Politi. Han fik smag for at uddanne andre, og blev underviser på politiskolen. Dernæst søgte han ind på politiets lederuddannelse, og blev i 1995 udnævnt til vicepolitikommissær.

Jan valgte derefter den operative vej, og fungerede blandt andet som vagt- og indsatsleder i København City. Sideløbende med sit arbejde med at passe på Københavns gader og stræder, har han været udsendt for FN to gange, hvor han har haft en rolle som sikkerheds- og bevogtningsleder.

Og det er netop med disse erfaringer, at Jan bliver en afgørende profil for det fremtidige arbejde med SAFECPH.

Øget trusselsniveau

Truslen mod virksomheder, institutioner og personer er igennem de seneste år blevet væsentligt højere, og der er opstået et større behov for at beskytte og passe på dem, som vurderes til at være særligt udsatte for angreb, og det er her, at matchet med Jan og SAFECPH for alvor skal bære frugt. Jans årelange erfaringer fra politiet kan direkte overføres til vores arbejdsområder ‘terrorsikring og rådgivning samt efterforskning og ‘risikovurdering’.

Politiuniformen er lagt på hylden, men erfaringerne gemmer Jan stadig på, og dem skal han gøre brug af, når han som sikkerhedschef for SAFECPH, skal rådgive og vurdere virksomheder, offentlige bygninger og pladser samt særlige arrangementers behov for sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Mere specifikt indebære en risikovurdering en gennemgang, analyse og vurdering af den specifikke trusselsvurdering af forskellige virksomheder, institutioner og offentlige bygninger, således at sikkerhedsniveauet kan afdækkes. Arbejdet munder ud i en samlet vurdering samt konkrete anbefalinger, som SAFECPH selvfølgelig vil bistå virksomheden i at gennemføre.